Veles
Byen Veles voksede i det 19. århundrede og blev til et vigtigt handelscenter. Da Makedonien var en del af Jugoslavien, var byens navn Titov Veles (en af fire byer i Jugoslavien som havde Titos navn), til ære for den jugoslaviske præsident Josip Broz Tito (1893 – 1980).
I dag er byen en metalindustriby med smelteovne til jern, bly og zink, og med porcelænsfabrik og silkefabrik.
Omkring 20 km syd for Veles, tæt ved Kumanovo – Gevgelija motorvejen (eller på den gamle hovedvej 1 til Gevgelija) ligger ruinerne af den gamle by Stobi, som stammer helt fra år 197 f.Kr. Byen var på den tid hovedstad i den makedonske romerske provins Salutaris.
* Blanding af forskellige makedonske skolebøger
Kort (geografi) - Veles
Kort (geografi)
Land - Nordmakedonien
Den 12. juni 2018 blev der underskrevet en aftale mellem Makedonien og Grækenland, som ændrede navnet til Republikken Nordmakedonien (gældende fra februar-marts 2019) i stedet for de hidtil anvendte navne Republikken Makedonien (anvendt i republikken selv og anerkendt af en del lande, bl.a. Danmark) og FYROM (former Yugoslav Republic of Macedonia) (anvendt i FN og andre internationale organisationer); aftalen blev ratificeret i de to lande. Dette skete efter uenighed mellem Grækenland og Republikken Makedonien over brugen af navnet Makedonien. Selve navneskiftet fandt sted 12. februar 2019.
Valuta / Sprog
ISO | Valuta | Symbol | Betydende cifre |
---|---|---|---|
MKD | Makedonske denarer (Macedonian denar) | ден | 2 |